Langeland-Lolland på 22 min.?

For al debat om skibs- og færgefart
Besvar
Finn Andersen
Very experienced enthusiast
Indlæg: 609
Tilmeldt: 12. okt 2012, 11:27

Langeland-Lolland på 22 min.?

Indlæg af Finn Andersen » 2. maj 2017, 12:32

Der holdes stadig liv i ønskerne om en hurtigere færgeforbindelse mellem Langeland og Lolland - se pressemeddelelse herunder fra Svendborgs borgmester. Ideen er jo, at der bygges en dæmning fra Lollands vestkyst nord for Tårs ud til en ny havn/færgeleje ved den for færgerne nødvendige vanddybde. Så kan der blive halvtimesdrift uden at der skal flere nye færger til. Der mangler så "kun" lige penge til en ny vej på Lolland, dæmning og havn - og på Tåsinge vil man gerne have udbygget og forbedret hovedvejen.

--

Den 1. maj havde Lars Erik Hornemann inviteret venstres transportpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen på en besigtigelse på Tåsinge, Langeland og Lolland i samarbejde med nabokommunerne. Blandt andet besigtigedes det sted ved Tårs på Lolland, hvor der arbejdes på at anlægge en ny færgehavn, der skal bringe overfartstiden ned til 22 minutter på tværs af Langelandsbælt.

- ”Det er et helt afgørende skridt at bringe overfartstiden ned” fortæller borgmester Lars Erik Hornemann. ”Derved kan man bringe transporttiden fra Svendborg til Lolland ned på en time - med andre ord bo i Svendborg og have job på Lolland. Det kan få meget stor betydning for Svendborg - alene det at familien, der bosætter sig i Svendborg har en ekstra mulighed for job til ægtefæller i et stort fleksibelt arbejdsmarked i Syddanmark”. Der mangler i dag kvalificeret arbejdskraft på Lolland, hvor bl.a. Vestas vokser betragteligt, og hvor byggeriet af Femernforbindelsen forventes igangsat i 2020

- ”Med de tal vi har fået oplyst, vil projektet langt hen ad vejen være finansieret. I dag betaler brugerne på Storebælt hvert år 41 mio. kr. i underskudsdækning til Spodsbjerg-Tårsruten. Rederiet har overfor os bekræftet, at det er muligt at fjerne store dele af underskudsdækningen, hvis overfartstiden sættes ned, fordi vi forventer en stigning i trafikken.
Allerede i 2009 tog Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann initiativ til at sætte fokus på rute 9 ved en konference på Christiansborg. Visionen var dels at få de to regioner bundet sammen, og dels for Svendborgs vedkommende at skabe en hurtig forbindelse til Femernforbindelsen og et stort tysk marked.

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 1 gæst