Hvad skal DFDS gøre på Oslo-Kbh ruten mht nye skibe

For al debat om skibs- og færgefart
Besvar
160578
Interested!
Indlæg: 12
Tilmeldt: 14. feb 2013, 18:15

Hvad skal DFDS gøre på Oslo-Kbh ruten mht nye skibe

Indlæg af 160578 » 13. feb 2017, 22:32

DFDS har mange penge i kassen og flagruten er jo Oslo-Kbh. I DFDS ser man så småt i øjeblikket på hvad der skal ske med hensyn til hvilke skibe der skal sejle på ruten i fremtiden.

DFDS har selv udtalt at ventetiden på nybygningen pt er meget lang og dermed siger de jo lidt de kigger efter brugt til ruten når en eller begge to nuværende skibe skal videre.

DFDS er ikke kendt for at skeje ud og indsætte skibe som sætter nye standarter så hvad tror i de gør ? Hvis de gør noget i 2018-2019 stykker.

Jeg tror personligt at DFDS går ud og køber brugt hvis der er noget at få...

Crown er pt 23 år gammel og Pearl er 28 år gammel, dog er det mit indtryk af det er Pearl der er mest populær blandt gæsterne. Har selv arbejdet på Crown i 00 erne og må sige jeg synes hun er lidt kedelig. Så tror DFDS udskifter Crown først og sender hende videre til en af de andre ruter i koncernen.

Mit bud på brugt skibe hvis de er til salg og det er svært for der er ikke mange skibe med over 2000 kahytter og som er mellem 5 og 15 år gamle, tror ikke DFDS købe ældre end det, for så giver der ikke rigtig mening :

M/S GALAXY eller en af hendes to søstre. Perfekt størrelse i min optik, men tvivler på hun er til salg.

Nu sælger Color Line ikke til deres store konkurrent, men gad godt se Color Magic eller Color Fantasy i DFDS farver, men det sker desværre ikke.

Hvad mener i andre ?

Brugeravatar
mkh
Utmost experienced passenger
Indlæg: 116
Tilmeldt: 11. okt 2012, 16:22
Kontakt:

Re: Hvad skal DFDS gøre på Oslo-Kbh ruten mht nye skibe

Indlæg af mkh » 16. feb 2017, 10:37

Tror ikke der sker nogen udskiftning i dette årti. DFDS har jo også sagt at de over de sidste par år har brugt rigtig mange millioner kroner på at moderniserer de 2 færger.

Korrekt den normale DFDS løsning på færger, er at købe nyere brugte færger. Men problemet er jo bare her at det marked at totalt dødt. Viking Line har kun en krydstogtfærge som er nyere nemlig ”Viking Grace” fra 2013, men den er jo ikke til salg, resten er ældre end Crown og Pearl. Viking Line har dog skrevet et LOT om en ny krydstogtfærge, som skal leveres i 2020, men den skal udskifte ”Amorella” som er en ældre søster til Crown. Tallink/Silja Line har 5 krydstogtfærger som er nyere, men kun 3 som er store nok, nemlig ”Galaxy” serien. Der var et rygte sidste år om at DFDS kiggede på en af dem, da Tallink havde for mange færger. Men efter de nu igen har 2 færger på Riga ruten, har de ikke nogen færger i overskud. De har heller ikke nogle nybygninger i gang, så der kunne blive en færge ledig. Kan ikke rigtig at Color Line skulle sælge ”Color Magic” og ”Color Fantasy” da de passer godt til deres rute, og der er ikke rigtig brug for nye færger på den. Det var hvad der er af muligheder i Nordeuropa. De krydstogtfærger som er i Sydeuropa er jo efterhånden også alle snart fra forrige årtusinde. Der er Grimaldi Lines Cruise serie på 4 færger bygget fra 2008-2010. Passagermæssigt passer de meget godt med omkring 2.000 passagerer og køjer, men de har et alt for stort vogndæk til Osloruten, da de kan tage 3.000 lanemeter, hvilket ikke han bruges på den rute. De kunne evt. bruges på DFDSs anden færgerute mellem Newcastle og Ijmuiden, da der er noget mere fragt på den rute.

På Oslo ruten ser jeg næsten kun nybygninger som en mulighed, og de kommer vel tidligst om 5-10 år, når de er færdige med nybygningerne af RoRo og RoPax færger til resten af deres netværk.

Men hvis du er medlem af Dansk Færgehistorisk Selskab, så er der foredrag med DFDSs nybygningchef d. 7. marts. Kunne være at han løfter lidt at sløret for hvad DFDS tænker.

- Michael
The ferry site http://www.ferry-site.dk/
Starnia: http://www.starnia.dk/ - Udgiver af maritime bøger.

Münter
Interested Passenger
Indlæg: 47
Tilmeldt: 30. okt 2012, 12:00

Re: Hvad skal DFDS gøre på Oslo-Kbh ruten mht nye skibe

Indlæg af Münter » 18. feb 2017, 11:49

Som udgangspunkt er jeg helt enig med Michael; tror det er tvivlsomt at der kommer til at ske udskiftninger på Oslo-København de næste 5-10 år. Og når det endelig sker, bliver det muligvis med nybygninger.

En lille tilføjelse - en tanke jeg har leget med: Brittany Ferries' Pont-Aven passer i dimensioner ganske fint i størrelse til Oslo-ruten og er fra 2004. Rederiet har i de seneste år udvidet deres flåde ret markant, og virker til at det særligt er lastbiler der fylder deres færger op - særligt på ruterne til Spanien. Måske de gerne ville udskifte Pont-Aven med en ro-cruise færge, evt. i stil med de 4 Grimaldi færger du også omtaler?

Brugeravatar
mkh
Utmost experienced passenger
Indlæg: 116
Tilmeldt: 11. okt 2012, 16:22
Kontakt:

Re: Hvad skal DFDS gøre på Oslo-Kbh ruten mht nye skibe

Indlæg af mkh » 19. feb 2017, 10:09

Ja, jeg havde lige overset ”Pont-Aven” fra Brittany Ferries. Korrekt hun passer i størrelsen til København-Oslo ruten. Kan dog ikke lige se en kommende udskiftning af hende hos Brittany Ferries.

Brittany Ferries har en LOT med Flensburger Schiffbau om en ny færge, med levering i 2019. Men den skal bruges til at afløse ”Normandie”, som så igen skal afløse den chartrede ”Etretat”.

Så inden ”Pont-Aven” bliver udskiftet hos Brittany Ferries går der nok en del år, da de formentlig udskifter ”Bretagne” fra 1989 først. Så Inden hun er klar til salg er hun nok over 20 år gammel, og derfor ikke mere interessant for DFDS.

- Michael
The ferry site http://www.ferry-site.dk/
Starnia: http://www.starnia.dk/ - Udgiver af maritime bøger.

160578
Interested!
Indlæg: 12
Tilmeldt: 14. feb 2013, 18:15

Re: Hvad skal DFDS gøre på Oslo-Kbh ruten mht nye skibe

Indlæg af 160578 » 22. feb 2017, 19:30

Tak for jeres input og jeg er enig med jer i meget af det i skriver. Men at der skal gå op til 10 år før der sker en udskiftning det håber jeg og tror jeg ikke på.
Men vi må se hvad der sker, men sikkert er der at der næsten intet brugt færger der er 5-10 år der kan være interesant eller som er til salg.

Så måske går DFDS nye veje med nybygning på ruten :D

Men pludselig står flere og mangler den type skibe. Viking Line specielt da deres flåde også er derop af.

Nicolai
Well aboard
Indlæg: 11
Tilmeldt: 21. jan 2013, 14:39

Re: Hvad skal DFDS gøre på Oslo-Kbh ruten mht nye skibe

Indlæg af Nicolai » 24. feb 2017, 21:30

Puha, det er nu svært at se, hvad der skal på denne rute i fremtiden.

Jeg har selv svært ved at se, hvad DFDS skulle gå ud og købe på det nuværende marked, der skulle forynge gennemsnitsalderen på ruten. Og holde de standarder de to nuværende skibe holder, som jeg nu en gang mener er ret flot.

Der er jo også alle de miljø-regler, der skal tages med, og det ville være meningsløst at købe et skib for at tilpasse med scrubbers osv. Specielt efter den måde de brændte fingrene på, da de købte Pearl for et beløb, der næsten svarede til at købe et splinternyt skib.

Så jeg forventer, hvis kommer der nye skibe, at de bygger nyt. Det kunne meget vel tænkes, at Pearl og Crown sejler mange år endnu. Mariella for Viking Line er over 30, og det er ikke hende, der bliver erstattet, når Viking Line indsætter et nyt skib om et par år.

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Crown og Pearl sejler på ruten om 10 år, hvor Pearl er 38 og Crown 33 år gamle.

Jeg kigger lidt imod Fjord Lines søstre, som jeg synes har et flot design og er bæredygtige, dog skal de være en tand større. Spændende bliver det i hvert fald, også hvad der sker på Newcastle - Ijmuiden, hvor der muligvis også kunne komme ny tonnage i fremtiden.

OveH
Experienced Passenger
Indlæg: 70
Tilmeldt: 1. jan 2015, 22:10
Geografisk sted: Hirtshals

Re: Hvad skal DFDS gøre på Oslo-Kbh ruten mht nye skibe

Indlæg af OveH » 26. feb 2017, 19:08

Jeg er også helt overbevist om at vi kommer til at se de 2 nuværende færger mange år frem i tiden. Mange af de færger som ville være indenfor aldersgrænsen vil alligvel kræve store ombygninger både rent teknisk (scrubbere ?) og interiør-mæssigt. Nu er færgerne på Oslo-Kbh jo heller ikke dem der bliver udsat for mest slid. De har lange havneophold i Kbh og Oslo og deres servicefart er ikke specielt høj, hvis man sammenligner dem med nogle lignende færger, f.eks. Silja- og Viking Line's færger på Stockholm-Åland-Turku.

Den næste færge der kommer til udskiftning i vores farvande tipper jeg på at det bliver Stena Saga. Både rederiet og ruten (Oslo-Frederikshavn) har vist fremgang i løbet af de seneste par år. Og selve færgen har det (efter min mening) ikke specielt godt. Når vintersæsonen er ved at være slut er Stena Saga helt rustrød omkring vinduerne, og efter en forårstur på værft er det lige overdækket med lidt maling. Hvis Stena Line skal fortsætte udviklingen og kunne konkurrere med ColorLine og DFDS, bør de nok ligge et bud ind på en af Galaxy-søstrene. Der kommer alligvel aldrig en nybygning på denne rute, dette er heller ikke en del af Stena's nybygningsplaner. Tallink vil mere end gerne slippe en af dem, så de igen kan sejle med 1 færge på Riga-Stockholm, Tallink vil bare gerne have den rigtige pris.

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 6 gæster